I Ching

For solo-slagtøj

Af Leif Thomsen



    Komponeret 1982

    Tilegnet Gert Mortensen

    Uropførelse (alle fire satser) 29.10 1983 v. Gert Mortensen

    Varighed 29 min.

 



Slagtøjsværket I Ching er komponeret i 1982, midt i Nørgårds 'Wölfli-fase'. Uropførelsen af 3. og 4. sats fandt sted i Stockholm den 30. september 1982 i forbindelse med den nordiske solist-biennale. 1., 3. og 4. sats blev opført d. 31.10 1982 på Glyptoteket i København.

En sjælden genre

Musik for solo-slagtøj er sjældent i koncertsammenhæng. Nu er I Ching blevet et populært værk, sikkert det mest populære blandt Nørgårds slagtøjsværker. Det opføres ofte og er indspillet flere gange, dette på trods af et til dels eksotisk og bekosteligt instrumentarium. Til og med er det et spilleteknisk yderst krævende værk, både hvad tempo, rytmisk fleksibilitet og fysisk udfoldelse angår - der skal skam rigtig arbejdes, særligt i den lange sidste sats.

Det kropslige

Det er en kendt fordom over for kompositionsmusik ( i modsætning til rytmisk musik), at den mangler kropslighed. Underforstået er det selvfølgelig, at kropslighed er noget godt. Her skal ikke diskuteres, hvad kropslighed er: Føles en rytmisk stampen mere kropslig end at tælle tændernes antal i overmunden ved hjælp af tungespidsen?

Men med de gængse konnotationer begrebet kropslighed afføder kan man vel sige, at I Ching er kropslig musik. Særligt når man har overværet en opførelse af værket: Slagtøjsspilleren står midt i et hav af instrumenter og bevæger sig rundt imellem dem - hele tiden. I alle satser kan man se det, man hører. Det giver musikken en særlig sanselig og kropslig appel, der sammen med de genkendelige melodier og den følgelige rytmiske proces gør værket til en særdeles nærværende musik.



Forvandlingernes bog

Forvandlingen - dette centrale begreb i Nørgårds blomstrende univers - forudsætter noget, der kan forvandles. I den kinesiske orakelbog I Ching er det selve livet, der optræder i forskellige stadier, der kan tydes som sammensætninger af yin og yang. Orakelbogen indeholder 64 mulige kombinationer i hexagramform, altså 64 tilstande eller karakterer, der kan genfindes i alt levende. Hexagrammerne er fremstillet som seks vandrette linier, der alle kan være ubrudte eller brudte. Se illustrationen, hvor hexagrammerne er tilføjet i en cirkel uden om uendelighedsrækken.



Fire satser

Af disse hexagrammer har Nørgård udvalgt fire, nemlig

nr. 51:

Gentagen torden: Billedet af chok

nr. 9:

Det lilles tæmmende kraft

nr. 57:

Det blide, det gennemtrængende

nr. 64:

Mod fuldbyrdelsen: Ild over vand


Hos Nørgård forekommer der hyppigt fire satser i større kammermusikalske værker, ofte i den form vi ser her: En lang første og fjerde sats, der begge er udviklingsprægede, omgiver to kortere og mere karakterprægede mellemsatser. Samme opbygning har f.eks. også Trio op.15.


World music

Fælles for alle fire satser er de mange eksotiske slagtøjsinstrumenter. Nørgård har rejst meget i Indien og Indonesien (Bali), så mange instrumenter fra denne kulturkreds samt instrumenter fra Afrika og Asien kan høres. Vel kan man høre, at det er kompositionsmusik (kun i mindre afsnit skal solisten improvisere), men det er faktisk svært at høre, at musikken er komponeret af en europæisk komponist, hvis man ikke lige ved det.




nr. 51:

Gentagen torden: Billedet af chok

nr. 9:

Det lilles tæmmende kraft

nr. 57:

Det blide, det gennemtrængende

nr. 64:

Mod fuldbyrdelsen: Ild over vand