Drømmesange

for blandet kor og slagtøj

Af Erling Kullberg



    Komponeret 1981 på bestilling af Nordiska Körkomittén.
    Tilegnet Erling Kullberg
    1. opførelse 1.5 1981 i Skt. Markus kirke, Århus, Det jydske Musikkonservatoriums kor under ledelse af Erling Kullberg
    Varighed 13 min.


Ideen og impulsen til Drømmesange opstod, da Per Nørgård i 1980 arbejdede med at skrive musik til Finn Methlings radiospil Tigerens, Harens og Dragens Timer, Heri indgik en vuggesang, formet efter et kinesisk forlæg, skildrende en lille dreng der i drømme ser sig selv som voksen i fremtiden. De associationer som digtet fremkalder med sine billeder og karakteriserende adjektiver er tvetydige, dvs. bevæger sig på balancelinien mellem det positive og det negative - en tvetydighed der er som skabt til at fascinere Per Nørgård.

Nørgård henvendte sig til Methling og fik ham til at skrive yderligere 2 vers, som hver især udprojicerede og fremmanede en mere rendyrket version af drømmen, henh. en idyl og et mareridt. De samme ingredienser indgår i alle versioner, men i forskellig karakterisering.

I utopi-versionen er det fremtidsbillede drengen ser lutter idyl: Vognen er den dejligste karet. Manden, som er ham selv, er mild og venlig og klædt i lyse farver. De græssende heste fremkalder forestillingen om tryghed og fred, og barnet spørger tillidsfuldt: 'Hvor skal vi hen?' I mareridts-versionen er billedsproget forbundet med terror og vold: Vognen ødelægger alt på sin vej, manden er bevæbnet, blodig og voldelig, og drengen må i rædsel skrige til ham: 'Hvor skal du hen?'. Imellem disse yderpunkter står det oprindelige digt med sine tvetydige visioner.


Per Nørgård om Drømmesange:

    Drømmesange (tilegnet Erling Kullberg) er tre versioner af den samme drøm: den harmoniske, hvor alt er skønt og uden undertrykkelse, den tvetydige (som kan tolkes begge veje) og mareridtet. Kompositionen lader den harmoniske utopi begynde og slutte, men forvandlet ved sin placering: dens første optræden føles 'gratis', 'slap' og fører til overrumpling, mareridt og kamp. Heroverfor føles genkomstens harmoni fortjent - harmonien erobret. For en tid.
    Pladecovernote Paula LP nr ????



3 drømmescenarier

tekst: Finn Methling efter Kinesisk forlæg

    Utopi

    Natten er omme, lille barn
    stormen er borte og østen rød.
    Vågner du, får du en vogn at se:
    gylden, jadegrøn, rosa, grå.
    Lænet til vognen står der en mand
    klædt i en jakke safirblå som dagen.
    Hestene græsser og manden spør'
    om du vil med ham og rejse langt.
    Hvem er det menneske, lille søn?
    Han er dig selv og du spør' ham:
    "Voksne mand, voksne mand, hvor skal du hen?"
    Frygt ikke, smil til ham, lille barn!
    Se ham i øjnene, spørg ham:
    "Voksne mand, voksne mand, hvor skal vi hen?"

    Tvetydig

    Dagen er gået, lille søn,
    drømmer du får du en vogn at se.
    Vognen har skarlagenrøde hjul
    og et hvidt muldyr trækker den.
    Inde i vognen sidder en mand
    i silkebukser med spraglede tråde.
    Han har en kappe af egernskind
    over en vest af hvid kanin.
    Læn dig til vognstangen, lille søn!
    Kig ind i vognen og spørg ham:
    "Voksne mand, voksne mand, hvor skal du hen?"
    Frygt ikke, smil til ham, lille barn!
    Se ham i øjnene, spørg ham:
    "Voksne mand, voksne mand, hvor skal vi hen?"

    Mareridt

    Solen er borte, lillebror.
    Sover du får du en vogn at se:
    Knive er fæstet til hjul af jern,
    grusomt spreder den sorg og ve.
    Oppe på vognen står der en mand:
    Hjelmklædt med spyd og med bue og pile.
    Han har en kappe af oksehud over en blodig pansret særk.
    Hesten stejler og pisken slår.
    Flygt ikke! Skrig til ham, spørg ham:
    "Voksne mand, voksne mand, hvor skal du hen?"