Voyage into the Golden Screen
Rejse ind i den Gyldne Skærm

for kammerorkester

Af Erling Kullberg



    Komponeret 1968-69

    1. opførelse 1969 med Collegium Musicum, København dirigeret af Lavard Friisholm
    Varighed 16 min.


Uendelighedsrækken i rendyrket form

I Voyage opleves for første gang den melodiske uendelighedsrække i rendyrket form, uden omsvøb og bearbejdning. Bortset fra en kort introduktion er anden sats en regulær og 'objektiv' afspilning af uendelighedsrækken med henblik på blotlæggelse af det oplevelsesmæssige potentiale, den indeholder.

Gennem flere års arbejde med udvikling af  uendelighedsrækken var Per Nørgård i voksende grad blevet bevidst om rækkens ejendommelige egenskaber, ikke blot strukturelt, men også som umiddelbart oplevet æstetisk fænomen. Det er denne erkendelse der her lægges frem til iagttagelse.



Det psykedeliske

Et af de mest karakteristiske træk ved tidsånden i de sene tressere var interessen for det psykedeliske, for udvidelse af bevidstheden og fokusering på indre oplevelser. Det kommer tydeligt til udtryk inden for beat- og rockmusikken - med og uden brug af euforiserende hjælpemidler - og det kommer til udtryk i Per Nørgårds musik fra denne periode .

Mange værktitler indeholder ord, der hentyder til rejser og undersøgelser:

    Grooving (for klaver)
    Anatomisk Safari (for akkordeon)
    Rejser (for klaver)
    Inscape og Dreamscape (for strygekvartet)
    Waves (for slagtøj)

Om dette behov for at se ind under tingene og se ud over horisonten skriver Ebbe Kløvedal Reich:

    Hvad vil det sige at få orden på sine indre fænomener?
    - Det vil sige at lade sig overbevise af en model af Altet, som synes at kunne rubricere de fleste af ens indtryk og tanker i gennemstrukturerede parallelle verdener, sådan at man slipper for ustandselig at løbe sur i, om billederne hører hjemme i denne eller en anden verden, og som samtidig er således indrettet, at man altid er i stand til at overskue dem i sin helhed.

    i Svampens Tid 1969



Titlen

Voyage into the golden screen har lånt sin titel fra en sang af Donovan, hvis psykedeliske eller jugendstil-agtige billedsprog korresponderer godt med det stemningsmæssige indhold i værket. Per Nørgård har brugt regnbuen som ledebillede for værket: regnbuen er et farvespektrum, et naturfænomen og opleves af hver beskuer fra dennes personlige placering.

Oprindelig bar værket undertitlen: To studier i perception. 1. sats søger ind i mikrointervallernes klangverden, mens 2. sats peger udad mod uendeligheden.

Forfatteren Jørgen I. Jensen karakteriserer forholdet mellem de to satser som forholdet mellem intuition og bevidstgørelse.