Konstellationer

Af Erling Kullberg



    Komponeret 1958

    Version for 12 solostrygere
    Tilegnet Lamberto Gardelli
    1. opførelse 3.11.1958 i Danmarks Radio. Kammerorkesteret Pro Musica, dirigent Lamberto Gardelli.
    Version for 12 strygergrupper
    1. opførelse 22.5.1959 I Danmarks Radio. Statsradiofoniens Symfoniorkester, dirigent Thomas Jensen
    Varighed 22 minutter


Konstellationer
må betragtes som Nørgårds egentlige gennembrudsværk. Det er hans første større selvstændige orkesterkomposition, idet den 1. symfoni Sinfonia Austera er skrevet i konservatorietiden. Det er samtidig det sidste værk skrevet inden for rammerne af 'det nordiske sinds univers' med en overvejende diatonisk tonalitet men med en satsteknik, der i mange henseender peger ud over dette univers. Året efter uropførelsen blev værket opført ved ISCM festivalen i Rom 1959, hvor Nørgård selv var til stede og derved fik en kraftig impuls til at fortsætte i den modernistisk orienterede retning, han allerede var på vej mod.

Overordnet kan siges, at Konstellationer er karakteriseret ved en udpræget polyfon satsteknik samt markant dansepræg, ikke mindst i kraft af den fremherskende 12/8's metrik. Selv den langsomme 2. sats har dansen som grundlag. 'Og som ledestjerne over hele værket, der i trediesatsen næsten har en moderne concerto grossos karakter, svævede dansen' citeres komponisten for på pladecoveret, hvor han også som et forklarende billede på de mange samtidige begivenheder i værket beretter om sin oplevelse af de mange samtidige bevægelser og lydlige hændelser, han oplevede på sine talrige rejser med Storebæltsfærgen i den periode, hvor han skrev værket.


Per Nørgård om Konstellationer:

    Der er i det et problem, som er et gennemgående træk i min musik - jeg vil kalde det samtidighed af forskellige musikalske hændelser, bevægelsesplan som mødes og skilles og påvirker hinanden - og der er også en situation, som jeg husker meget klart.

    Jeg rejste i disse år ugentligt til Odense for at undervise på konservatoriet. Da Konstellationerne krævede usædvanlig koncentration, var jeg bange for, at arbejdet skulle gå i stå under de mange påtvungne afbrydelser. Så jeg vedtog at skrive mindst en ny node om dagen. Jeg vænnede mig til at sidde og komponere under Storebæltsoverfarterne, og i selve værkets struktur kom til at indgå disse sørejsens samtidigheder: skibets rolige fremdrift, maskinens dunken, de regelmæssige lyde fra signalbøjerne, som fortoner sig i afstanden, og hen over det hele mågernes skrig.

    Tildragelser af den art forekommer mig manifeste i hele vor tilværelse - ikke kun i trafikale forhold. Og som ledestjerne over hele værket, der i trediesatsen næsten har en moderne concerto grossos karakter, svævede dansen. Selv den langsomme sats må bæres af dans.
    (Note fra pladecover Fona S 4)



Konstellationer
har tre satser, hvis titler repræsenterer tre forskellige aspekter af Nørgårds satsteknik: Konstellationer - Kontraster - Vekselspil, tre grundbegreber, som også senere spiller en væsentlig rolle i hans musikalske univers.