Musikalske stemningssystemer

Af Jørgen Mortensen


Når man tænker på, hvor radikalt Per Nørgård nytænker mange musikalske begreber som harmonik, melodi eller rytme, er det ikke overraskende, at der også foreligger et specielt bud på stemning af instrumenter. I århundreder har det optaget musikere, hvordan man skal stemme tasteinstrumenter, altid støder man mod et loft, altid er der noget, som ikke går helt op, igen og igen forsøger man at finde et bedre kompromis. En gordisk knude

Nørgård kommer også til den gordiske knude. Måden han hugger den over på er meget overraskende!

Ligesvævende temperatur

Den måde, man normalt stemmer et klaver på i dag, hedder ligesvævende temperatur. Her er alle kvinter en lille smule for små - men ens for alle kvinter -, alle store tertser en hel del for store - men ens for alle store tertser. Alle intervaller er faktisk falske, bortset fra oktavintervallet. Alle tonearter er lige gode at spille i - der er ikke væsensforskel på tonearterne, således at nogle tonearter er mere falske end andre. Men ingen intervaller bortset fra oktaven er rene, og det er faktisk et voldsomt indgreb i vores høremåde, som man først opdager, når man hører en fuldstændig ren dur-treklang.

Pythagoræiske stemning

Man kan beslutte, at alle kvinter skal være rene. Det går godt et vist stykke tid - vi stemmer kvinter op fra C (C, G, D, E, H, Fis) og kvinter ned fra C (F, B, Es, As, Des). Men kvinten Fis - Cis må læses som Fis-Des (en formindsket sekst- den såkaldte ulvekvint), og den bliver forfærdelig falsk. Den er helt uundgåelig, fordi 12 rene kvinter nu engang er større end 7 oktaver.

Denne stemning ud fra rene kvinter kaldes pythagoræisk stemning. Den har næppe andet end teoretisk betydning. De store tertser bliver alt for store - endnu større end dem fra ligesvævende temperatur, og ulvekvinten er skræmmende!

I det følgende nodeeksempel vises den Pythagoræiske stemning med angivelse af afvigelsen fra den ligesvævende temperatur angivet i cent for hver enkelt tone. En cent er en 100-del af en halvtone (i ligesvævende temperatur). En ren kvint er to cent større end den ligesvævende kvint - 12 kvinter er til sammen vil give 24 cent for høje, - Det Pythagoræiske komma.

Ren stemning

I ren stemning sørger man først og fremmest for, at de vigtigste treklange er rene. Ud fra C stemmer man en ren C-dur treklang, C-E-G, ud fra G stemmer man en ren G-dur treklang, ud fra C stemmer man F en ren kvint under - og A en ren stor terts over F, så F-dur treklangen også bliver ren. Nu har man faktisk en C-dur skala, og alle de skalaegne treklange er rene - lige bortset fra d-mol-treklangen! Vil man have d-mol treklangen ren, må man ofre G-dur treklangen ved at stemme tonen d om. Ikke engang en diatonisk skala, hvor alle treklange er rene kan lade sig gøre på et tasteinstrument! Igen og igen støder vi mod loftet…

Nodeeksemplet her viser alle 12 toner i ren stemning. Læg mærke til, at en ren stor terts er 14 cent mindre end den tilsvarende store terts i ligesvævende temperatur, der altså er alt for stor: