Æstetik

Af Svend Hvidtfelt Nielsen



Per Nørgård har ikke i samlet form fremlagt noget man kunne betegne som hans æstetiske position.

Men han har i sine mange skrifter og interviews kredset om emnet fra forskellige indfaldsvinkler. Af denne kredsen kan uddrages tre aspekter, der tilsammen tegner komponistens æstetiske ståsted.


Interferens

Hvad er interferens

Interferensbegrebet står som det centrale punkt hvorudfra al Per Nørgårds musik udspiller sig.

Interferens betyder i forbindelse med Nørgårds musik, at to forskellige hændelser får en tredje til at dukke op i lytterens bevidsthed. I "Et tilbageblik - undervejs!" (1982) formulerer Per Nørgård sin brug af begrebet således:

    "Mellemværender" eller "mellemhandlende", interferens, vil for mig bl.a. sige, at det vigtigste ikke manifesteres fysisk. Som bekendt opstår der "subjektive", ikke-elektrisk-frembragte, toner, når to tonegeneratorer frembringer hver sin svingning. [...]

Men interferens dækker ikke kun dette snævre fænomen. Også to forskellige mønstre kan interferere. Per Nørgård henviser bl.a til klokkeringning, hvor to klokker svinger i hver sit tempo, og således hele tiden forskyder sig lidt fra hinanden:

    Dette elementære, tonende fænomen kan genfindes, i rytmisk form ved den velkendte kirkeklokkeduet - og som vidtstrakte metriske - formale samtidigheder af interfererende natur.

Og som Nørgård antyder med "metriske - formale samtidigheder" kan naturligvis også to faste rytmemønstre, eller sågar to forskellige formkarakterer forløbe samtidigt og således interferere.



Interferensfænomenet som æstetisk valg

Ved vedholdende at arbejde med interferensfænomenet henleder Nørgård opmærksomheden på lytteren, da det jo er her, og kun her, i lytterens ører (eller måske mellem dem..) at det "noget mere" end det, der rent fysisk klinger, opstår. Med den fokusering på lytteren betoner Nørgård, at musik skal bestå af opfattelige elementer - melodi, rytme, klang - , som man som lytter kan opfange, eller næsten-opfange. Det viser sig nemlig ofte i Nørgårds musik, at de interfererende strukturer skifter så hurtigt, at de fremstår som flygtige eller mangetydige, om man vil.

Således står Nørgård æstetisk for en musik, der består af opfattelige enkeltdele.

Nørgård selv beskriver i et interview i anledning af sin 60-års fødselsdag (trykt i det tyske Musiktexte nr. 50, 1993) sin forestilling om hvilken musik, han ønsker at skrive:

    [..] en musik, der på en nærmest ubeskrivelig måde både havde de store linjer i sig samtidig med, at den tilsyneladende blev til hvert øjeblik fordi den ikke kunne andet end blive til hvert øjeblik. Altså en musik der hverken var styret af en samfundshersker eller bestod i et erindringsløst forløb af nuer som havde glemt hinanden. Begge dele forekom mig som ikke menneskelige nok.
    (Zwischen Chaos... side 35).

Og et billede af komponistens vide opfattelse af interferensbegrebet kan man få af følgende uddybende beskrivelser.

    Dette at musik egentlig tager sig harmløst ud, altså sådan at min tante kan følge med i den [...], men jo mere man lytter ind i den jo ubegribeligere bliver den egentlig.

    Altså musik der fremstår således, at man relativt hurtigt kan få et hold på den tilsyneladende - som form, som stil osv., men som så har en endeløs spejlrække i sig
    (Zwischen Chaos... side 35).

Interferensen er her dels mellem det umiddelbare enkle oplevelsesindtryk og den bagvedliggende kompleksitet, dels mellem de forskellige musikalske lag.

Interferensen mellem umiddelbar forståelighed og uudgrundelig gådefuldhed kan også beskrives således:

    Jeg er tiltrukket af en musik der egentlig giver et vist løfte: "Du kan godt følge med, men som også samtidig taler med en anden stemme og siger:" Prøv at se fuglen, der er her - den rør sig ikke ud af stedet, fuglen, der er her, der er her, der er her...

Mens man således måske er sunket ind i denne fugleverden, så har musikken bevæget sig til et andet sted [..]

    Jeg drømmer om en musik i hvilken formerne, altså de musikalske former danner forgrund og baggrund for hinanden. Det kan være en rytme eller et klingende tema, der har en klarhed og en prægnans, som det i Beethovens Niende.
    (Zwischen Chaos... side 31).

I alt dette er det lytterens opgave at vælge mellem de musikalske elementer, eller endnu bedre, at sammenholde dem, opleve deres interferens.

Men det er en opgave, der kræver tid, fordybning og koncentration. Det må man berede sig på. Det skal være sagt ganske utvetydigt, at ingen af mine tanter vil føle sig synderligt taget ved hånden af Nørgårds musik.