Det meditative - en åben tilstand af lytten




I modsætning til det lyriske, som er en foræring, det er en gave, en duft, der kommer til én - usøgt -, så er det meditative knyttet til, at man selv bringer sig i en åben tilstand af lytten. Noget af min musik har decideret en appel til den særlige menneskelige mulighed at lytte meditativt. Begyndelsen af Prelude to Breaking, som betyder ordret altså præludium til bølgens sammenbrud - tænkende på de der høje surfere, som findes på verdenshavene. Når de kommer ind på de tropiske strande de der høje lagener, der vælter på én gang, en sådan surfer. Den lyd i forbindelse med bølgeslaget har jeg knyttet til oplevelsen af havets grundtone i Sydindien og formuleret i stykket Præludium til bruddet, - til bølgens sammenbrud - Prelude to Breaking. Og der er i lang tid, hvor man udelukkende følger melodien … som jeg faktisk ligesom hørte i havet der i Sydindien, knyttet til en overtonerække, som jeg i hvert fald hørte i havet, med en grundtone - det dybe G.

 

Jeg kan ikke finde andet ord end meditativ for at lytte til den musik. Men senere, hvor bruddet er fuldbyrdet, bølgen faldet, så opstår det paniske. Man har ikke noget overblik, man er styrtet fra det ene til det andet.

 

Og det kan også være noget, som man kan karakterisere som endnu et udtryk for Heksesøen, hvor ingen kontrol er mulig. Kaos hersker.