Hidsighed - når vreden er skinger, ustyrlig





Vrede nævnes jo som en af disse syv dødssynder, og det vel nok egentlig en dødssynd at kalde vrede en dødssynd, fordi uden vrede kommer man jo slet ikke videre i verden. Bevægelsen videre fra et selvtilfreds, gumlende univers, den går jo meget ofte over en vrede over noget, der er forkert, vrede over noget, der får lov at være uudfoldet, en vrede over snæversyn, over grænser for en naturlig udfoldelse, som ikke skader andre. Der kan være mange slags vrede, og den kan blive skinger. Så bliver den hidsig og folder sig ud som noget, der bestemt ikke er gavnligt for sagen, og folk småler i krogene, fordi nu er man blevet hidsig. At et udtryk i musik kan få et præg af hidsighed, har at gøre med musikkens, for mig at se, grundlæggende sammenhæng med livsudfoldelse, livets væsen, fordi også i musik kan der komme en slags overophedethed af et bestemt motiv, som er blevet vendt og drejet i en grad, hvor det på en eller anden måde mister al normal menneskelighed, og så giver sig til at fløjte omkring, stadig genkendeligt, men ligesom i - ja man kender det også fra musik, hvor det kan gå hurtigere og hurtigere, svirre rundt, jeg tænker på Katinka-melodien, hvor det kan opleves som hidsighed til sidst, fordi det er blevet fuldstændig ustyrligt. Hidsighed har jo noget at gøre med ild, det er varmt, det er heftigt.

I anden sats af min 4. Symfoni, Den kinesiske heksesø, der er et af udtrykkene for Heksesøens uhygge. Heksesøen er et udtryk opfundet af Adolf Wölfli som kontrast til den Indiske Rosenhave. Den kinesiske heksesø, den har blandt andet en ustyrlig hidsighed, som gør, at man er aldrig tryg. Man kan altid blive overrumplet, fordi der er hele tiden noget, der kommer bag på én. Det hidsige, det kan ligge i et valsetema … , som jo ikke i sig selv er hidsigt, men det bliver meget hidsigt, hvis tempoet i det valsetema bliver hurtigere og hurtigere, halveret, fordi det stemmer jo ikke med valserytmens tre fjerdedele, at man går ned i halveringstempo. Da vil man høre i denne symfoni gang på gang, at der kommer et valseagtigt tema, langsomt, der hedder … Så bliver det igen fordoblet i tempo, men det er stadig denne vals. Man når ikke at få fodfæste, hidsigheden har taget enhver form for overblik fra oplevelsen.