Gennembruddet - at vågne op fra en drøm





Jeg er så fascineret af Strindbergs skuespil Pelikanen, hvor der gang på gang tales imellem de to søskende, de to forpinte søskende i forhold til deres undertrykkende moder. Pludselig ser den ene klart, hvad det er, der er ved at ske, det er som om hun vågner op af en drøm. Nu, nu ser hun, nu vågner hun. Men lidt senere gentager det sig. Fra den drøm vågner hun så også op. For mig er et af de mest mærkelige fænomener i denne verden, dette at få indsigt i noget nyt, fordi det har været der hele tiden. Men at man først nu forstår hvordan noget bestemt er - det kan være visse menneskers opførsel, det kan være noget i menneskehedens opførsel, det kan være noget i naturens væsen,- hvor man ligesom - “nåh ja, siger man”. Det er en aha-oplevelse, som er at sammenligne med at vågne op fra en drøm. Her er vi. Dette var virkeligheden. Og det har af en eller anden grund gennemsyret min musik, at når man tror, man er et bestemt sted, så - en bestemt vending i næste øjeblik gør, at man må se det hele i et andet lys, gennembruddet til en ny dimension. Man vågnede op fra en drøm. Den virkelighed, man vågner op til, kan vise sig igen at være drøm. Således stiger vi fra niveau til niveau, fra virkelighed til virkelighed.

Der er mange måder et gennembrud kan finde sted på. Det kan finde sted som gennembruddet til en større og højere udfoldelse. Man kan bruge ordet fuldere, righoldigere klang, hvis ikke det var, at det omfattede meget mere end klang. Det omfattede også rytmisk udfoldelse, den melodiske spændstighed osv., meget større omfang i melodikken osv. Det sker f. eks. i mit orkesterværk Twilight på den måde, nemlig, at en lille formulering af temaet Flos ut rosa på et vist tidspunkt, så er det som om den går igennem en lydmur og vågner op på et højere niveau.

Vi kan kende temaet, men der er langt, langt mere i det nu, som om vi står ved en bjergtinde og ser ud. Senere sker der endnu et skift, det er ligesom kvantespring, og så bevæger vi os ind i et enormt langsomt, hornpræget landskab, men igen med det samme tema, bare uhyre langsomt. Temaet er ved at blive langsommere og langsommere, viser gennembrud på gennembrud til nye tilstande.

Men, der er også en andet slags gennembrud i Twilight, hvor - henimod slutningen - hvor dette temas mange udfoldelser har ligesom fuldbyrdet sig, kompositionen er mættet. Så i stedet for at runde om sig selv, så opstår der et nyt tema lige pludselig, i fløjter og celestaer. Et tema, lille, let og spillende, som slet ikke har været der før. En ny verden, men den varer kun et minut, og vi ser lige begyndelsen eller hovedet af den, så slutter værket. Det er et gennembrud til en anden dimension.


1. musikeksempel

    Flos ut rosa fra Nova Genitura


2. musikeksempel

    Dette tema i Twilight fra t. 95,


3. musikeksempel

    Fra Twilight t. 140 - temaet på et højere niveau


4. musikeksempel

    Det næste skift i Twilight - ind i et hornpræget landskab


5. musikeksempel

    Det lille fløjtetema hen imod slutningen af Twilight, omkring t. 226