Den fuldt udfoldede klang - stadier i vækst







Visse klange har for mig haft en besynderlig vækst-kvalitet, dvs. de kan fremtræde som et to-tre-tone motiv, en to-tre-tone klang og egentlig være ret tilfredsstillende i visse sammenhænge. Så viser det sig, når den klang genkommer på et andet sted i kompositionen, så behøver den to-tre toner ekstra, som giver den måske en ekstra dissonerende kvalitet, den bliver i hvert fald rigere, på en måde som ligesom antyder et senere stadium. Den fuldt udfoldede klang kan eventuelt være så kompliceret, men alligevel bevare præget fra den oprindelige sådanhed i klangen, at man kan sammenligne med den fuldt udfoldede blomst. Den er hverken værre eller bedre end de andre stadier.


Eksempler vrimler min musik med af den udfoldede og ikke udfoldede og mindre udfoldede og kim- klang konstant, fordi jeg næsten altid vender tilbage til motiver og vendinger, forløb, som bliver set på en ny måde. Det mest karakteristiske eksempel er måske hele den tema-række, der udfoldede sig i en række værker, ud fra værket Sub rosa, spillet af Sub Rosa, der hed Den himmelske kærlighed. Og deri forekommer der en melodi, Flos ut rosa, “En blomst ligesom rosen blomstrede, da Jomfruen fødte, i en helt ny slags fødsel”.

Det lille tema der, det er så senere kommet i fuld udfoldelse i orkesterværket Twilight, og det er blevet udfoldet i en udfoldelse mellem sanger og luth og senere også i forhold til en sanger og orgel, sanger og guitar/harpe i forskellige variationer, men det tema viser sig nogle gange i sin enkle form og nogle gange i en kolossal udfoldelse. Min tidligere elev, Hans Gefors, som er blevet berømt engelsk-svensk opearkomponist, han anvendte samme tema som paradisisk udfoldelse i sin opera Parken, der havde premiere i Wiesbaden til Botho Strauss’ libretto.