Den snævre klang - et univers som andre ...







I min strygekvartet Inscape, som betyder noget i retning af Indblik, er klangen indskrænket til kvarttoner, 7 toner i kvattoneafstand skaber 6 kvarttoneintervaller, svarer til en lille terts, på klaveret, fra h til d. Inden for det er det imidlertid ikke min mening, at jeg vil vise noget snævert og noget uhyre trist og begrænset i verden, tværtimod. Ved at lytte sig ind i den lille terts’ musik i strygekvartetten, i minut efter minut - det er et værk, der varer faktisk et kvarter,- så, efter nogle minutter, så er man levet ind i det snævre univers, og så opdager man, at jamen, der er jo nøjagtigt det samme som i alle andre universer. Det er et univers, og man kan bevæge sig rundt i melodier og i rytmer.


Man har simpelthen bare fået et andet perspektiv for en stund. Og det bryder så i sidste satsen, hvor dette lille snævre univers af en lille terts, springer op i en terts oktaven over, en terts oktaven under og så lige pludselig, så er vi ude i et enormt rummeligt univers.