Det mekaniske - stivnen til iskrystaller, robotter







Jeg har nogle gange mødt på det mekaniske eller maskinelle aspekt i min musik - med lidt forskellige fortegn. I min klarinettrio Spell, der er et afsnit, jeg har markeret en smule mekanisk, hvor noget, der tidligere har været lidt dansende og lidt svingende, det ligesom går ind i en form for urværk, hvor de forskellige rytmer, der har været, de nu ligesom kommer på slaget, og der bliver noget ligesom iskrystal over det hele.



Det er en slags mekanik, der ligesom viser sig som krystal over for det levende, amøbiske eller hvirvelagtige liv, der omgiver os, mens det mekaniske, det er meget mere over i det maskinelle - som udtrykt i Nemo Dynamo, et stykke jeg har lavet for computer og slagværk. Og der er det egentlig udfordringen, der ligger over for os mennesker, at computerne, robotterne, kan jo faktisk meget, meget mere end vi kan i dag med hensyn til fysisk udfoldelse, og det har jeg benyttet som en slags billede på, at denne computer spiller med slagtøjslyde, der er samplede, og med et uhyre tempo og præcision, selvfølgelig, mens solisten, Gert Sørensen, han kan ligesom skøjte eller surfe henover disse, for han ved, hvad der sker og han kan altså trække forløbene på sit instrumentarium, sådan at han trækker et tema, der kommer løbende hen i computeren, det kan han trække ud og gøre langsomt og så accelerere det op.

Dvs. han kan spille med det, ligesom kaptajn Nemo kunne spille og sejle rundt og styre sin ubåd.