Mødet med Stravinskij - ved kaffebordet









Stravinskij i London 1958


Da Stravinskij fik Sonning-prisen i 1959 var Ministeriet så forsynligt at invitere til en stor middag på Christiansborg. Der var jo mange hundrede til stede, men de var via departementschef Hennning Rohde - han var en fantasifuld mand - som havde sørget for at komponisterne, bag efter middagen, - da blev de samlet med Stravinskij omkring et lille rundt kaffebord. Og så sad vi der og havde altså chancen i et par timer at sidde og snakke med ham. Det tænker man jo tilbage med taknemmelighed på - en fantasifuld bureaukrat, der havde fundet på sådan noget.



Og det var jo fascinerende, han talte om forskellige ting, f. eks. at han advarede mod, at man skulle oversætte - hvis man havde komponeret til et bestemt sprog, så skulle man ikke lade det opføre på andre sprog, fordi selve sproget er en del af musikken. Sådan nogle interessante ting kom der jo frem undervejs i samtalerne med ham. Men så husker jeg også en humoristisk, lidt sorg- tragikomisk hændelse, hvor min gamle lærer Finn Høffding havde været guide for ham i 20’erne, og han viste mig samme dag, vi skulle være sammen med Stravinskij om aftenen, så viste han mig et billede, som var taget af Stravinskij, plus en dame, som man ikke havde vidst - altså Carl Nielsen, Høffding og de forskellige, Schnedler-Petersen - i middagen i Nimb der i 20’erne, men der havde været en dame og de vidste ikke -, de vidste det ikke var hans kone. Nå, men så kommer aftenen der ved kaffebordet, hvor så Høffding går hen til Igor Stravinskij og viser ham det der foto, hvor Stravinskij siger: “Jamen Vera, Vera, her er der jo et billede af os to fra den tid, vi har jo ellers ingen billeder derfra”. Og så med et stort chevaleresk buk tog han imod billedet, som slet ikke var ment for ham, tværtimod havde Høffdings kone sagt til Finn: “Finn, du giver det ikke væk!”. Men Stravinskij tog det med sig den aften.