Liv/musik - mere og mere fantastik ...




Hvis jeg samler oplevelserne omkring mit forhold liv/musik igennem hele mit liv, så vil jeg sige, så er der en udvikling som jeg dårligt kan kalde anderledes end en udvikling mod en større og større fantastik, altså en større og større oplevelse af, at det er et surrealistisk univers, vi lever i. Hverdagens, ja, både mirakel og mareridt, som man kan sige, der ligger i den højst besynderlige kendsgerning, at vi er til, tiltager, i meget høj grad, således at jeg tror i disse år er oplevelsen for mig om eksistensen i hverdagen af det man normalt ville tillægge en operahandling. Ja, både en groteskhed og en poesi i det daglige, som jeg oplever måske i min musik udtrykker sig som en - ja, der er en konstant svømmen - sådan en slags - på bølgekamme, der er en slags surfing over modbølger og bølger i de rytmer, de melodier, som ofte er meget enkle i deres udspring. Det er ikke på den måde, at det er meget kompliceret, nødvendigvis, men det virker som et mange-facetteret univers, som hele tiden må vise nye facetter.