Det fulde potentiale i en komposition
- hvornår er kompositionen færdig?




Det, at et stykke udfolder sit potentiale, er en proces i tid for mig, dvs. det er ikke således, at der ligger en slags færdig Maggi-terning i hovedet, hvor jeg ved, nu skal de der forskellige ting gå op, så er den der. Det er en proces, som udfolder sig i retning af udgangsideen, altså det hele, hvad skal man sige, The Big Bang’s eller Small Bang’s start er en proces, der konstant må retfærdiggøres i det følgende. Dvs. alt det følgende jeg laver, må leve op til den standard starten har, og kun derved holder jeg mig i gang med at komponere. I det øjeblik jeg simpelthen mærker, at nu er der ikke flere spørgsmål i det - i udganspositionen -, så er værket fuldbårent.