Mytologi

Af Svend Hvidtfelt Nielsen



I Per Nørgårds store produktion af artikler om musik, indtager myterne en særlig plads, som et redskab til at begrebsliggøre en musikalsk oplevelse. Musikoplevelsen er jo af natur begrebsløs. Det betyder imidlertid ikke at den er meningsløs. Tværtimod fremhæver Nørgård at musikkens forløb med stor præcision udtrykker de følelsesmæssige forløb og stemningsskift vi alle kender fra vores hverdag. Musikken udtrykker faktisk det menneskelige væsen så godt, mener Nørgård, at man ville kunne lære meget om mennesket, hvis man kunne finde en måde at begrebsliggøre de musikalske oplevelser.

Nørgård bruger som nævnt myterne. Ligesom musikken udtrykker myterne menneskelige arketyper, det være sig som karaktértræk eller mellemmenneskelige relationer. Nørgårds bud på en måde at skabe bro mellem den ikke-sproglige musikoplevelse og en forklaring gennem myternes sproglige fremstilling er, at man skal gøre sig billeder af musikkens forløb. For at kunne fastholde oplevelsen af et længere musikstykke må man tilmed træne sig i at fastholde stadig længere musikalske forløb.




Myter i hverdagen

I Per Nørgårds univers spiller myter en central rolle. Dette skyldes ikke mindst at myter for Nørgård ikke er noget, der er henlagt til en fjern fortid eller en Guddommelig sfære. Myternes grundsituationer udspiller sig ustandseligt også i den sædvanlige dagligdag. Som komponisten selv i en artikel fra 1978 udtrykker det:

    Lad mig beskrive min verden, som er gennemtrængt af myter i alle lag og tempoordener; der er venskabernes hierarkisk opdelte myter, hver med sin historie, aldrig eller sjældent udtalt; og der er parret med de impliceredes (mulige) viden om netop deres myte bag dagbevidsthedens rutine og konventionsglitter; der er de langsommere 'familieskabets myter', også disse levet [..] - og oplevet - hver for sig og indenfor et spektrum af bevidst/ubevidst gensidighed.

    [...]  Anskuer vi reflekterende dette bevægende bølgespil, vil vi oftest kunne identificere de levende myter - pigen, der frastødte sine elskere og dog længtes efter dem, er som træet i historien om det smukke træ, der voksede ved en sø, hvorfra et uhyre hver dag kom og så på det med kærlighed og beundring. Træet skændte uhyret - skammede det ud og det blev da omsider væk. Da ønskede det lille træ sig heftigt uhyrets tilbedende nærvær tilbage!
    (Modbilledet, Per Nørgård Artikler 1962-82).


De menneskelige grundtræk som myterne gengiver er altså træk, der er lige så meget til stede i menneskets nutid, som i myternes fortællingsverden. Man kan sige at myternes styrke for Nørgård ligger i, at de så fornemt anskueliggør disse arketypiske karaktertræk og situationer. Det enestående ved myterne er, at de tilbyder en formulering af også førsproglige oplevelser. I myterne har vi en formulering af selve den menneskelige psyke.




Musikkens kraft

En oplevelse af musik er begrebsløs. Musikken kan påvirke os fysisk, direkte. Den kan bevæge os til dans eller til at fælde en tåre. Den bevæger sig i en fluktuerende strøm, der præcist formidler selv de mindste følelsesmæssige udsving, uden dog nogensinde at give éntydige dessiner for, hvad det er, vi præcist skal mene og føle. Musik kan ses som udtryk for processer, der konstant finder sted i vore nervesystemer, i kroppen i vor sociale omgang o.s.v.. Musik er som kunstnerisk medium betragtet således ideelt til at formidle erkendelse af, hvad det vil sige at være menneske. Og hvis det er sådan ligger der en enorm viden om den menneskelige eksistens gemt i den musikalske verdenslitteratur.

Men musik er aldrig konkret. Den kan ikke sige 'ja' og 'nej' og 'præcis således forholder det sig'. Musik skal fortolkes og sprogliggøres for at give en begrebslig erkendelse.



Myter og Musik - implikationer

Skal man omsætte musik tl sprog,  mener Nørgård man med fordel kan vende sig mod myterne. Hvis man på en eller anden begrebsløs måde formår at fastholde et musikalsk forløb, vil dette senere kunne verbaliseres gennem myternes arketyper. Nørgård foreslår i artiklen 'Mod-billedet...' at man gør sig billeder af et musikalsk forløb. Sådanne billeder kan være forestillinger om bjerglandskaber, hvor musikken går 'op' og 'ned', udmalede dramatiske historier, abstrakte begivenhedsforløb, ja, hvad som helst. Det vigtige er, at den musikalske oplevelse antager en billedlig form.

Dels fordi der i sig selv er en værdi i at træne sin musikalske hukommelse til at fatte stadig større helheder, dels fordi vil sådanne helheder nemmere kan parallelliseres med den sproglige fortolkning af menneskets psyke, som myterne er udtryk for.

Kan det lykkes at begrebsliggøre den musikalske oplevelse vil et enormt erkendelsespotentiale være frigivet. Idet musikalske forløb tolkes gennem mytologien, kommer de musikalske forløb nemlig til at repræsentere en menneskelig idé-verden. Musikalske temaers udvikling og konfrontationer vil da kunne ses som ideernes brydning, og det musikalske forløb vil fremstå som en reaktualisering af arketypiske karakterer, processer, eller hændelsesforløb, - alt sammen udtryk for menneskets nonverbale følelsesliv, dets ubevidste. Og det endda langt mere minutiøst gengivet end nogen verbal myte ville kunne. Nørgård siger det i Mod-billedet.. således:


Musikværket re-præsenterer ideernes brydninger og musikelementerne er deres udfoldelsesrum, (tumleplads, arena, slagmark - eller hvad brydningerne nu udtrykker); således tillader elementerne melodi og klang udfoldelser over ca. syv oktaver (vort gode høreområde) mens rytmen som sit medium har tiden og i praksis tillader et råderum på et vist stykke på hver side af hjerteslagenes tidsinterval (fra ca. 1/10 til ca. 10 sek.).

Denne forestilling peger på, at musikken besidder en (menneskeligt anskuet) mere konkret natur end idé-og myteverdenen: musikværkets idé-repræsentationer er ikke blodløse tankefostre, men tidsligt strengt rytmiserede, hørbart sanselige repræsentationer af det globale mytologiske repertoires mangfoldige former. Ligesom myterne fremstiller karakterer i indbyrdes vekselvirkning, således fremstiller musikværket tonende, karakteristiske ideer og udreder minutiøst - langt mere end nogen verbal myte kan gøre det - disses indbyrdes spændinger og deres vekslende fase- og betoningsforhold.

mens vi i de klassiske myter kun indser, altså (mere eller mindre) begriber dem (myternes 'grundskikkelser'), og i dagligdagens myter mest føler dem, aner dem, gennem smertens og glædens spektrum - så kan vi i musikken nå til både at indse og føle på samme tid - med oplevelsens tid som medium.




Det globale mytologiske repertoire

I sine henvisninger til myteverdenen skelner Per Nørgård ikke mellem sagnskikkelser, Gudeskikkelser, eller de historier de indgår i, men trækker på en række forskellige mytologiske skikkelser i sine tolkningsmodeller. Og da de forskellige skikkelsers karakteristika går igen gennem forskellige mytologier, kan samme træk repræsenteres af forskellige mytologiers skikkelser. Skikkelserne eller historierne er ofte smeltet sammen med deres typiske karaktertræk. Således repræsenterer såvel skikkelser som karaktertræk en form for psykologisk arketype, mens historierne generelt repræsenterer arketypiske hændelsesforløb.

Mytebegrebet kan også dække karakterernes psykologiske tilstand, eller en særlig arketypisk situation, som et hændelsesforløb er udtryk for. Netop karaktértræk og hændelsesforløb (eller hændelsesmuligheder) har jo også himmellegemerne ifølge astrologien indvirkning på. Deres egenskaber er symboliseret ved navnefællesskabet med mytologiske skikkelser, hvis karaktertræk da overføres på pågældende planets virkekraft. Da astrologien også tillægger planeter, der ikke er opkaldt efter myteskikkelser, særlige egenskaber, indgår også de i Nørgårds tolkningsmodeller. Astrologien ses hermed som en del af det, man med Nørgård kunne kalde 'det globale mytologiske repertoire'.