Interferens

Af Svend Hvidtfelt Nielsen


 

Hvad er interferens

Interferensbegrebet står som det centrale punkt hvorudfra al Per Nørgårds musik udspiller sig.

Interferens betyder i forbindelse med Nørgårds musik, at to forskellige hændelser får en tredje til at dukke op i lytterens bevidsthed. I Et tilbageblik - undervejs! (1982) formulerer Per Nørgård sin brug af begrebet således:

    "Mellemværender" eller "mellemhandlende", interferens, vil for mig bl.a. sige, at det vigtigste ikke manifesteres fysisk. Som bekendt opstår der "subjektive", ikke-elektrisk-frembragte, toner, når to tonegeneratorer frembringer hver sin svingning. [...]

Men interferens dækker ikke kun dette snævre fænomen. Også to forskellige mønstre kan interferere. Per Nørgård henviser bl.a til klokkeringning, hvor to klokker svinger i hver sit tempo, og således hele tiden forskyder sig lidt fra hinanden:

    Dette elementære, tonende fænomen kan genfindes, i rytmisk form ved den velkendte kirkeklokkeduet - og som vidtstrakte metriske - formale samtidigheder af interfererende natur.

Og som Nørgård antyder med "metriske - formale samtidigheder" kan naturligvis også to faste rytmemønstre, eller sågar to forskellige formkarakterer forløbe samtidigt og således interferere.


 

 

 

Simultane interferenser
Man kan inddele interferensfænomener i to hovedgrupper: Simultane og succesive (se Anders Bonde: Per Nørgårds nordiske periode. Interferens som følge af et personligt udtryk, DMT nr. 6 1996/97).

Nørgård har selv "systematiseret" de simultane interferenser som  i tre kategorier: Submomentan, momentan og supermomentan.

De submomentane interferenser ligger under tilhørerens analyseniveau, man opfatter interferensen, men kan ikke skelne enkeltelementerne. Som eksempel kan man tage en svævning mellem to toner, der ligger ganske tæt: Man hører svævningen, men kan ikke skelne de to bagvedliggende frekvenser.

I den momentane interferens kan enkeltelementerne skelnes, men kun vanskeligt fastholdes hver for sig. Man kan "skifte" mellem dem.

I den supermomentane interferens kan man uden vanskelighed fastholde hvert af de "lag", der bidrager til interferensen, lagene har en stor selvstændighed.


Successive interferenser
I den successive interferens eksisterer de interfererende lag ikke samtidigt, og man burde måske i virkeligheden bruge et andet ord end interferens. Der skelnes mellem forvandlings-interferens og forskydnings-interferens.

Forvandlings-interferensen kan f. eks. være det fænomen, at en bestemt tone indgår som stor terts i én klang (C-dur f. eks.), tonen fastholdes, men indgår som lille terts i en anden klang (cis-mol f. eks.). Tonen er den samme, men den opleves helt anderledes i den nye klang. Netop dette eksempel ses hos Nørgård i 50’erne. Overraskende nok findes det allerede hos Schubert!

Forskydnings-interferens er det fænomen, at der indtræder et brat skift, f. eks. mellem to fjerne tonearter.


Som nævnt kan man se interferensbegrebet som det centrale punkt hvorudfra al Per Nørgårds musik udspiller sig. Den nævnte artikel af Anders Bonde fra 1997 trækker således trådene tilbage til 50'erne.

I denne opsætning bliver interferens-fænomenet berørt mange gange, f. eks. i beskrivelsen af Turn (Waves-teknikken og den brudte akkords teknik er egentlig interferens-fænomener) og i Violinkoncerten Helle Nacht, hvor der foregår interferens på mange subtile planer.

Man kan læse om Interferensfænomenet som æstetisk valg under emnet Æstetik.