Biografi

Af Leif Thomsen

Forældrene

Per Nørgård er født den 13. Juli 1932 i Gentofte som søn af manufakturhandler Erhardt og hustru Emmely Nørgaard.

Faderen var søn af en arbejderfamilie fra Esbjerg og ville egentlig have været sømand som så mange andre fra den egn. En af hans skolekammerater fortalte ham, at han sandelig ikke agtede at blive sømand, men tøjekspedient. Dette fik faderen til at skifte mening og selv gå i lære som tøjekspedient. Senere, i 1923, åbnede han så sammen med sin unge kone en tøjforretning i en parallelgade til Nørrebrogade i København.

Det gik godt med forretningen, så efter et par år flyttede man til større lokaler i et hus på Nørrebrogade. Erhardt og Emmely Nørgaard valgte samtidig at specialisere sig i brudekjoler og hvad dertil hører. De havde faktisk åbnet Danmarks første specialforretning i brudekjoler - forretningen fik oven i købet navnet Eva og eksisterede indtil for få år siden. I dette hus bor Per Nørgård nu og har gjort det i efterhånden mange år.

De tidlige barndomsår

Såvel faderen som moderen arbejdede selvfølgelig meget i forretningen, så forældrene havde hushjælp til de daglige gøremål. Til og med boede Pers moster og mormor lige omkring hjørnet. De var begge pensionister og havde god tid, hyggede om den lille dreng og tog ham med på ture i byen. Den ene var næsten blind, den anden næsten døv, så drengen Per fik ad den vej erfaring med andre måder at opleve omverdenen på. Per havde ikke så meget kontakt til andre børn, bortset fra den fem år ældre bror Bent. Per levede med i de voksnes hverdag og havde tid til soloprojekter, især produktion af "aviser", "byttemærker", "tegneserier", "vittigheder", kort sagt udvikling af fantasien, da han var sky og genert - til op i den unge voksenalder.

Musik og tegning

Musik var der i barndomshjemmet. Forældrene havde både radio og grammofon; faderen spillede på en lille harmonika og sang til. Et klaver blev anskaffet, og børnene fik klaverundervisning. Forældrene spillede ikke selv klaver, men det skulle børnene, fordi forældrene ikke selv havde haft de muligheder de ønskede for deres to sønner.  Per var 7 år, da han begyndte. Regulær øvning blev det dog ikke så meget til. Den unge Nørgård var tidligt ude med at improvisere og komponere ved klaveret.

Tegning var et andet felt, som den unge Nørgård tidligt viste evner i. Det var faktisk det vigtigste i en årrække. En specialitet var de såkaldte ‘tecnis’, tegneserieagtige billedhistorier med tilhørende musik: Per komponerede musikken og tegningerne, mens Bent, den fem år ældre bror, leverede teksten. Opførelserne fandt så sted hvert halve år i familiekredsen. Det var små mini-musicals med musik i Disney-stil. Illustrationerne vidner om Per Nørgårds store talent på det område. Han var 11 år dengang.

Musikalsk talent

Tegning og musik - det var den unge Nørgårds interesser. I 1941 blev han optaget på Københavns Kommunes Sangskole, efter i en prøve at have vist ‘tilstrækkelige musikalske evner’.

Denne skole havde dog ikke et gymnasium, så Nørgård blev optaget på Frederiksberg gymnasium i 1944, samme skole, som hans ældre bror Bent allerede gik på.

Bombningen

En borgerlig idyl altså, kunne man mene - men med slør. Nørgård var 7 år, da tyskerne besatte Danmark, og selvfølgelig satte de mørke år også deres spor hos den unge Per Nørgård. En rædselsfuld krigsoplevelse hændte d. 21. marts 1945. Ved en fejltagelse bombede englænderne Den franske Skole, og også naboskolen Frederiksberg Gymnasium, hvor Nørgård var elev, blev medtaget.

Tidlige kompositioner

Som allerede sagt: Den unge Nørgård fik klaverundervisning, men han var mere interesseret i at udforske klangenes muligheder end i systematisk øvning - han brugte altid ‘for meget pedal’, som hans lærer Inger Rehfeld, der boede ovenpå, ofte sagde.

Musik til tekster var noget, han tidligt var på færde med - sommetider også udsprunget af arbejdet med de musikdramatiske ‘tecnis’. Her ser vi et eksempel på et tidligt (udaterede) værk, fundet i en skitsebog. Helt bortset fra musikken kan man se den tydelige udvikling i komponistens håndskrift - sammenlign  med de efterfølgende partiturudsnit fra henhv. 1. og 5. symfoni.

Den vordende komponist

I stedet begyndte han at komponere musik for dens egen skyld. I 1949, i en alder af 16 år, tog han springet helt ud og skrev sin første klaversonate. Nu vidste han, at han ville være komponist og brugte fritiden hovedsagelig til kompositionsarbejdet.