Jørgen Mortensen



Født i Sønderborg i 1943. Uddannelse i Århus og København i fløjte (diplomeksamen), musikteori og musikhistorie (mag. art.). Ansat som docent i musikteori og musikhistorie ved Vestjysk Musikkonservatorium.

Leder af Holstebro Elektronmusikstudie 1986-90, nu leder af Vestjysk Musikkonservatoriums Elektronmusikstudie.

Forfatter til bogen Per Nørgårds Tonesøer (1992). Leder af projektet Den Elektroniske Musikskole, et fjernundervisningsprojekt i musikalsk arrangement og komposition, der har kørt siden 1993.

Initiativtager og projektleder af Rued Langgaard på Internet

Har i samarbejde med Statens Blindeinstitut etableret en ny musikuddannelse for blinde og svagtsynede, Musikprofiluddannelsen, der inddrager ny teknologi

Har komponeret elektronmusik og instrumentalmusik siden 1980, bl. a. lydserier til meditation og kammermusik som Presenza og Seven Sections. Radii aurati (elektronisk) har en ledsagende lysbilledserie af himlen og skyerne; orkesterværket Tre skulpturer - musik til Robert Jacobsen er en musikalsk beskrivelse af tre eksisterende skulpturer. Taovisioner (1989) er elektronisk musik til de ti store Richard Mortensen billeder på Kunstmuseet Trapholt, hvor musikken kan høres; Louisiana Lydbilleder (1993) er elektronisk musik med computergrafik.

Har for nylig udsendt CD’en THING WA - musik inspireret af en tibetansk bedekrans.

Post til Jørgen Mortensen